søndag den 7. oktober 2012

Den vidunderlige grønkål

1 stilk (!) økologisk grønkål hjembragt med glæde. Inspirationen bobler allerede og jeg tænker på alle de skønne ting, dette vidunder skal være basis for.

Tror da vist lige jeg kan ses på det marked en del lørdage fremover - 1 stilk økologisk/biodynamisk grønkål 18 kr og man forventer at kunne forsyne mange uger endnu.

Nå, men foreløbig er det blevet til en fyldig og farverig salat, grønkålsjuice til søndagens morgenbord samt et par ret forskellige pesto´s.


Finsnittet grønkål som basis i midten, blomkål og smukke rødbeder i skiver toppet med soja bønner lagt i ringe udenom.

Dressing af lidt granatæblejuice, granatæblesirup, tidselolie, lidt flydende honning samt lidt salt hældt henover grønkålen og herligheden toppet med granatæblekerner og stykker af tørrede dadler.





Lækker powerjuice, presset af grønkål, ingefær og æbler.




Klassisk pesto
100gr grønkål
75gr pinjekerner
30gr parmesan
2 fed hvidløg
2 dl olivenolie
1 tsk salt
et skvæt citronsaft
Pesto med kokos
100gr grønkål
100gr hasselnødder
2 spsk kokosolie
2 spsk tidselolie
5 dadler
1/2 tsk salt   

Ingen kommentarer:

Send en kommentar