torsdag den 30. august 2012

Rå dessert - jo mere, jo sundere?!

 


Det må da være løgn, eller hva´?!

Næh, for der er de gode fedtstoffer, som vores krop har brug for fra avocado, mandler og kokosolie. Der er mineraler og fytostoffer i det mørke kakaopulver og de rå kakaobønner. Fibre og vitaminer fra bananer og blomme.

Det er en super lækker dessert, så nyd den, samtidig med at du gør noget godt for din krop. Sundt ja, men selvfølgelig alt med måde - vi skal have gode fedtstoffer, men ikke nødvendigvis i overflod.

Til 4 glas, blendes følgende til en mousse:
2 bananer
1 avocado
2 spsk kokosolie
1 1/2 kakaopulver
1 spsk kakaonips
1-2 spsk flydende honning eller agavesirup

Herudover 1 banan i tynde skiver, 1 blomme i tynde skiver, en håndfuld hakkede mandler og lidt kakaonips.

Fyld glassene skiftevis med banan, blomme, mandler og mousse. Pynt med mandler og kakaonips på toppen. Stil på køl inden servering, så vil kokosolien gøre moussen lidt fastere.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar